Så mange huse sælges til under en halv million kroner

Skrevet af Michael Nielsen

06/05/2013

Dagens topnyheder

Det kræver langt fra altid en millioninvestering at blive husejer. Det viser tal fra Boligsiden.dk,

Heraf fremgår det nemlig, at omkring hvert tredje hus i øjeblikket sælges til under en million kroner.

Og faktisk afsluttes tæt på hver tiende huskøb med en handel til mindre end 500.000 kroner.

- De billige huse er i høj kurs. Godt ni procent blev solgt for under en halv million. Der har ikke været så stor en andel siden 2007, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør på Boligsiden.dk.