Så mange kilo tager kvinder på hen over vinteren

Når kulden raser udenfor, så kan det være tillokkende at blive i sofaen med slikskålen i stedet for at komme af sted til fitnesscentret, men det koster desværre et par kilo på vægten i den forkerte retning, viser ny undersøgelse.

Hele 59 procent af kvinderne svarer, at de tager imellem 500 gram og tre kilo på hen over vintersæsonen, mens den gennemsnitlige vægtøgning er på to kilo, viser den britiske undersøgelse, der er iværksat af fødevareproducenten Linwoods Superfoods blandt 2000 mænd og kvinder. Det skriver Dailymail.co.uk.

Her er fem almindelige vaner, der kan ødelægge dit helbred. Se, hvad du skal undgå, på Femina.dk

For meget kage på arbejdet

Kvinderne i undersøgelsen har flere forklaringer på, at ender med at tage på. Bl.a. mener en fjerdedel, at det skyldes, at der er meget mere kage og slik på jobbet i løbet af vinteren.

Halvdelen af dem, der tager på, mener desuden, at det bliver en ond cirkel, hvor de får ondt af sig selv, fordi de ikke kan modstå fristelserne, hvilket leder til yderligere trøstespisning.

Mændene i undersøgelsen går derimod mere upåvirkede igennem den kolde sæson. De svarer nemlig, at de slet ikke oplever, at de tager ekstra på hen over vinteren.

Vil du tabe dig effektivt og hurtigt? Prøv kuren, som alle taler om – 5:2 fastekuren, se mere på Femina.dk

Sørg for at blive ved med at spise sundt

Maeve McKeefry, Linwoods brandmanager, forklarer, at det er vigtigt, at vi holder fast i vores sunde vaner, selvom sæsonerne skifter. Dårlig kost får os nemlig også i dårligere humør.

- Dårlig kost får folk til at føle sig mere dovne og har en indflydelse på folks humør, hvilket let kan lede til overspisning, og at vi dyrker mindre motion og generelt føler os mindre glade, siger Maeve McKeefry til Dailymail.co.uk.

Alder synes dog også at have en betydning for, hvor vidt vi falder i sofafælden om vinteren. Af kvinderne over 45 år, er det kun halvdelen, der oplever, at de tager på, mens kvinderne mellem 19 og 34 år er dem, der står for den største vægtøgning på omkring tre kilo i gennemsnit.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip