Så mange milliarder jonglerer regionspolitikerne med

Skrevet af admin

19/11/2013

Dagens topnyheder

Regionernes samlede netto driftsudgifter var sidste år 101,8 milliarder kroner inklusiv statsrefusion.

Ifølge Nationalbanken stod regionerne i 2011 for godt 20 procent af det offentlige forbrug. Færrest penge brugte Region Nordjylland, der havde årlige driftsudgifter for 10,7 milliarder kroner, mens Region Hovedstaden brugte 31,6 milliarder kroner.

Fælles for regionerne er det, at den tungeste post på budgetterne er sundhedsområdet, der udgør omkring 90 procent af regionernes samlede udgifter.

Indtægterne får regionerne fra tilskud fra staten og bidrag fra kommunerne.

Siden strukturreformen i 2007 er regionernes samlede udgifter steget med 8,2 milliarder kroner i faste priser. Det svarer til 8,8 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

/ritzau/