Så mange par orker at have sex på deres bryllupsnat

Egentlig foreskriver traditionen jo, at den nybagte gom først bærer sin brud over dørtrinnet, hvorefter de to glædeligt kan fuldbyrde ægteskabet.

Men lad os nu være realistiske. De fleste bryllupper er ganske underholdende, og når først musikken spiller, og der er blevet danset på borderne til den lyse morgen, så er der ikke meget energi tilbage, når den sidste champagne er drukket. Heller ikke hos brudeparret.

Derfor er det heller ikke altid, at de lykkeligt nygifte orker – eller kan gennemføre – sex på deres bryllupsnat, selvom det for mange er ligeså traditionelt som kasten med ris, klippen i sokker og kys under bordet. 

Nu har lingerie-firmaet Bluebella sat sig for at afdække den triste sandhed ved at undersøge, hvormange par, der egentlig har energien til at have sex på deres bryllupsnat. Det skriver Some Life.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i en rundspørge blandt 1000 gift par, og resultatet viser, at kun 48 procent af de gifte par, havde sex på deres bryllupsnat.

For dem der er dårlige til matematik, er det lige under halvdelen, hvilket ikke er særligt prangende.

En tredjedel af de adspurgte fortalte, at de ventede til den næste morgen med (officielt) at fuldbyrde ægteskabet, mens 10 procent ventede 48 timer eller mere på et bryllups-knald.

Undersøgelsen har dog også forsøgt at finde ud af, hvorfor de 52 procent af parrene ventede med at have sex, og her er der forskel på svarene alt efter, om du er mand eller kvinde.

For hos kvinderne svarer de fleste, at de var for trætte til at have sex, andre at de skulle hurtigt afsted på bryllupsrejse, mens nogle indrømmer, at de var for fulde eller blot ønskede, at øjeblikket skulle være noget (mere) særligt.

Hos mændene blev der derimod svaret, at de fleste var for fulde til at bruge bryllupsnatten på andet end at sove.

 

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip