Så meget tjener Bubber

Det er ingen hemmelighed, at Bubber har haft et turbulent professionelt liv den seneste tid. Men det ser ikke ud til, det går ud over privatøkonomien, skriver Se og Hør.

Regnskabet for Bubbers anpartsselskab Bubber Unlimited genererede nemlig et overskud på 736.000 kroner, der giver Bubber en månedlig indtægt i omegnen af 60.000 kroner.

Det kan dog være, at Bubber har indkasseret endnu flere penge. Regnskabet afslører nemlig ikke, hvad pengene er tjent på.

Hvis der er andre indtægter, vil de være en del af Bubbers private selvangivelse.

Indtil sidste år var Bubber tilknyttet TV 2, men det samarbejde sluttede brat. Efter længere tids uvished er den 49-årige vært nu blevet en del af DR, hvor han skal arbejde med børne-tv på kanalen DR Ultra.

Dagens Gossip