Så meget tjener de i Major League Soccer

Og noget tyder på, at ligaens hold er villige til at spendere en skilling eller to på tidligere højtprofilerede spillere. Det bærer en netop offentliggjort lønningsliste i hvert fald præg af. Otte spillere hæver over en million dollars hvert år, og kun én af de spillere har amerikansk pas, Landon Donovan.

Set med danske briller, så er det nok snarere eventyret frem for bankkontoen, men kan skal prise sig lykkelig for. Danske Philip Lund, der har en fortid i Vejle Boldklub Kolding og FC Fyn, er på kontrakt hos Seattle Sounders FC. Her hæver han i omegnen af 200.000 kroner hvert år, hvilket er mindstelønnen i rækken.

Anderledes lukrativt ser det ud for den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen. I den seneste sæson blev han udtaget til årets hold, og med den hæder følger en årsløn på lidt over en million kroner.

Bedste betalte spiller i rækken er den irske landsholdsspiller Robbie Keane, der har spillet for klubber som Inter, Tottenham og Liverpool. Hvor meget han og de andre stjerne tjener, kan du se herunder:

Robbie Keane - Los Angeles Galaxy - 22,4 millioner kroner

Thierry Henry - New York Red Bulls - 21 millioner kroner

Tim Cahill - New York Red Bulls - 19,6 millioner kroner

Landon Donovan - Los Angeles Galaxy - 14 millioner kroner

Obafemi Martins - Seattle Sounders FC - 8,9 millioner kroner

Danny Koevermans - Toronto FC - 7 millioner kroner

Kenny Miller - Vancouver Whitecaps FC - 6,4 millioner kroner

Marco di Vaio - Montreal Impact - 5,6 millioner kroner

Rækkens danskere:

Philip Lund - Seattle Sounders FC - 196.000 kroner

Jimmy Nielsen - Kansas 1,1 millioner kroner

 

 

 

Dagens Gossip