Så nemt kan du blive sund

Skrevet af Aller Media

04/03/2014

Mest læste i dag



Der er mange ting, du ikke selv kan styre i dit liv og flere ting spiller ind på dit helbred og din sundhed. Det er klart at kæmper du for at tjene nok til bare at betale huslejen, så har du mere end rigeligt om ørerne og ’sundhed’ står sikkert ikke øverst på listen med gøremål.

Men har du overskuddet, kan det betale sig at gøre sig lidt umage for at leve et sundere liv. Der er naturligvis mange definitioner på sundhed og hvad er egentlig en sund kvinde? Det prøver The Huffington Post at give svaret på her.

For selvom vegan-føde kan være sundt for en, og yoga er vejen til sundhed for en anden, så er der på baggrund af undersøgelser, altså bestemte ting, der uden tvivl fører til bedre sundhed for dig og din krop.



Mad spiller også en rolle for din sundhed, og har du brug for at tabe dig, giver slankeklubben.dk her gode råd om portionsstørrelser


Følger du disse fem råd, vil du rykke mange trin op på sundheds-trappen:



Prioritere din søvn

Søvn er grundlæggende nødvendigt, og derfor viser mange undersøgelser også, at du skal passe dine sengetider. Vil du være sund, er der ingen vej udenom.



Hav sex og gør det sikkert

Sex er ikke bare dejligt, det er også sundt for dit helbred, viser undersøgelser. Det styrker dit immunsystem, sænker blodtrykket og hjælper kvinder med at styre blæreren. Men du kan ikke bare dyrke sex uden omtanke, for så ryger sundheds-bonussen. Du er nødt til at beskytte dig, for en sexsygdom er ikke sund for din krop og kan give livslange mén. 


En sund fordøjelse gør livet lettere, og du kan tjekke på udeoghjemme.dk, om din er fin


Find en træningsform du kan lide

Træning skal der til, hvis du vil leve et sundt liv og forskning viser, at du lever længere, hvis du dyrker motion. Derfor er det vigtigt at finde en motionsform, du kan holde ud at dyrke og derfor holder fast i. Du behøver ikke løbe rundt i skoven som alle andre, hvis ikke du kan døje det, så hellere lave yoga, springgymnastik eller hvad end der gør dig glad. 


Hold stress nede
Sunde kvinder prioriterer at være i balance, så derfor er det en selvfølgelighed at sørge for, at kroppen og sindet ikke stresser. Undersøgelser viser, at netop dét betyder lige så meget som kost og motion.
Kronisk stress er, ifølge forskning, synderen bag mange psykiske problemer som depression og angst, så vel som hjerteproblemer og overvægt. Der findes mange måder at nedsætte stress på og det er forskelligt, hvor drastiske midler der skal til, for at komme i balance. Enkelte er nødt til at skifte job eller lade sig skille, imens andre kan klare det med sund mad, gode vaner og meditation eller samtaler med en terapeut.



Sørg for at tage din medicin

Forskere har kigget nærmere på kvinders brug af medicin, og det viser overraskende nok, at flere kvinder end mænd, tager egenrådige beslutninger angående deres medicin. Har de en farlig eller kronisk sygdom, finder de alligevel på pludselig at stoppe med den nødvendige medicin. Det er altså farligt, og sunde kvinder forstår nødvendigheden af at passe deres krop sygdom, hvis de har en.




Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk, Aller Media