Så rekordfå børn føder danske kvinder

2638 færre navlestrenge blev der klippet i første kvartal i år sammenlignet med 2000.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, ifølge Metroxpress.

Dermed har 2013 foreløbig været det børnefattigste år i dette århundrede. Fortsætter tendensen året ud, kan det samlede fødselstal i år lande nede på 54.000-55.000 mod normalt omkring 64.000.

Det er et alvorligt problem for samfundet, påpeger Peter Humaidan, professor og lægefaglig leder på fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital.

- Det kan betyde, at vi får mindre i pension, at vi skal arbejde flere år, eller at Danmark må importere mere arbejdskraft for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen om 20-30-40 år, siger Peter Humaidan til avisen. /ritzau/

 

Dagens Gossip