Så skete det: Brad og Angelina er blevet gift

Skrevet af admin

28/08/2014

Dagens topnyheder

De forelskede sig i hinanden under indspilningerne til filmen Mr. og Mrs. Smith tilbage i 2005, men først nu kan skuespillerparret Angelina Jolie og Brad Pitt kalde sig for mand og kone.

Lørdag lod parret sig nemlig vie i Chateau Miraval i Frankrig. Det oplyser en talsmand for parret ifølge Huffington Post til nyhedsbureauet AP.

Parret havde forinden anskaffet sig en såkaldt prøvelsesattest i Californien, således at ægteskabet kan erklæres for gyldigt.

Parrets seks børn - hvoraf tre er adopterede - var med ved vielsen.

Talsmanden fortæller, at børnene var inddraget i ceremonien på forskellige måder. Shiloh og Knox bar ringene, mens døtrene Vivienne og Zahara kastede blomsterblade. Maddox og Pax, som begge er adopterede, fulgte skuespillerinden til alteret.

Både familie og venner var inviterede til at overvære og deltage i brylluppet.

Parret har tidligere udtalt, at de først ville blive gift, når alle homoseksuelle i USA havde samme mulighed for at indgå ægteskab.

Brad Pitt har før været gift med skuespillerinden Jennifer Aniston, mens det for Angelina Jolie er tredje gang, hun lader sig vie. Hun har været gift med Johnny Lee Miller fra 1996-1999 og Billy Bob Thornton fra 2000-20003.

/ritzau/