Så skrappe er Hollands regler for dagpenge

Hvis man er ledig og bor i Holland, får man det svært.

Regeringen har nemlig bestemt, at dagpengeperioden skal reduceres fra tre år til maksimalt to år. Men det er måske de færreste, der kommer til at mærke denne stramning.

I fremtiden skal hollænderne nemlig have været beskæftiget i hele 38 år, før de overhovedet har ret til at modtage dagpenge.

Et års beskæftigelse dækker i denne sammenhæng over, at man i løbet af et enkelt år har haft 52 dages lønnet arbejde, skriver nyhedsbrevet Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.

Arbejdsmarkedets parter har tilsluttet sig regerings plan med den betingelse, at forkortelsen først gennemføres, når den økonomiske lavkonjunktur er overstået.

- Regeringen har besluttet, at understøttelsesperioden skal sænkes til maksimalt to år, hvor man det første år modtager 70 procent af hidtidig lønindkomst, og andet år modtager en ydelse på niveau med socialhjælpen, siger Marloes de Graaf-Zilj, forsker ved forskningsinstitutionen CBP i Haag, til Agenda.

I Danmark har man ret til at modtage dagpenge i den maksimale periodelængde, så snart man har optjent sin dagpengeret. Anderledes skrappe er kravene i den hollandske model.

Hvis man er ny på arbejdsmarkedet og mister sit job, så har man ret til tre måneders dagpenge. Hvis man derimod har arbejdet i 38 år, har man på nuværende tidspunkt ret til de maksimale 38 måneder på dagpenge i Holland.

Men når den kommende reform er gennemført, skal man altså have været beskæftiget i 38 år for at modtage dagpenge i maksimalt to år.

Forskningsleder ved forskningsinstitutionen CBP i Haagl Rob Euwa mener, at den kommende reform vil have en positiv effekt på beskæftigelsen.

- Fra de empiriske undersøgelser ved vi, at villigheden til at påtage sig et bestemt arbejde vokser, når dagpengeperioden er ved at løbe ud. Derfor forkortes den gennemsnitlige ledighedsperiode på arbejdsmarkedet ved reformen, siger han til Agenda.

Dagens Gossip