Så starter ekspropriationerne til dobbeltsporet

Arbejdet med anlæggelsen af dobbeltsporet Vamdrup - Vojens startede i går med omfattende ekspropriationer. Både midlertidige i anlægsperioden og stationære, skriver Vamdrup Netavis.

Det betyder store omvæltninger ikke mindst i Vamdrup by, men også langs jernbanen ude på landet. Der er tale om de største ændringer og indgreb området i nyere tid, som eksempelvis vil ændre bybilledet i Vamdrup markant.

Den 14. januar,tages der for alvor fat på ekspropriationerne af ejendomme og arealer i lokalområdet. Og om man kan lide det eller ej, så handler det om, at rigtigt mange lodsejere og ejendomsejere bliver berørt.

Ekspropriationerne fører nemlig med sig, at mange huse og byejendomme står for at blive revet ned og omfattende arealer langs banen sydpå mod Farris vil blive inddraget for at give pladstil dobbeltsporet. Huse må primært eksproprieres på grund af støj og øgede vibrationer fra kommende hurtigt kørende tog.

I Vamdrup-området starter ekspropriationerne i syd den 14. januar. Nærmere betegnet der, hvor banelinjen krydser Bastrup Skovvej. Her omfattes i alt otte parceller, hvor flere huse må vige for dobbeltsporet. Og ved den private fællesvej. Kragredevej, berøres fire ejendomme.

Efter kommissionen har været en kort tur syd på til Farris-området, så fortsætter ekspropriationerne ved Vamdrup tirsdag den 21. januar, hvor to parceller ved Solsvej, står for tur. Her bliver der også tale om nedrivning.

Samme dag står Vamdrup by for tur. Og her bliver der, som nævnt, tale om betragtelige indgreb i det bestående bybillede. Ekspropriationsforretningerne starter i byen med mødested ved adresserne Torvet 2 og 4 i bymidte. Alene i denne forretning berøres ikke færre end 21 parceller mere eller mindre.

Næste dag, onsdag den 22. januar, går turen i Vamdrup by videre til Kinovej, hvor ni lodsejere berøres. De mange Ekspropriationer i området slutter, der hvor Ballegårdsvej i Bastrup krydser banen. Her skal er der lagt op til afgørelse i ti forretninger.

Det er Statens Ekspropriationer i Jylland, under lederes af kommissarius, Mette Pejdrup Nielsen, der gennemfører de mange ekspropriationsforretninger. Ud over ekspropriationskommissionens medlemmer er alle berørte lodejere anmodet om at møde frem til de givne mødesteder og tidspunkter.

Dagens Gossip