Så vågnede Viborg

Især målmandsposten så kritisk ud frem mod premieren på hjemmebane mod Randers med blot to teenage-målmænd til rådighed.

Men fredag så kom der gang i håndtrykkene og underskrifterne i Viborg.

Først så blev den slovakiske målmand Michal Peskovic præsenteret.

Derefter kunne Viborg offentliggøre, at man i 1. divisionsklubben AB hentede talentet Lukas Lerager, og det blev til tre på stribe på transfersiden.

En gammel kending i form af amerikanske Babajide Ogunbiyi er hentet ind til centerforsvaret.

Den fysisk stærke stopper er købt i FC Vendsyssel for - ifølge BTs oplysninger - 300.000 kroner.

Han har tidligere spillet for Viborg i perioden 2010-12.

- Jeg er rigtig, rigtig glad for at være tilbage i Viborg. Det er dejligt at se alle de mennesker i klubben, jeg kender, og det er dejligt at blive taget så godt imod. Jeg har hele tiden håbet på, at jeg kunne vende tilbage til klubben, og jeg er lykkelig over, at det hele endelig er faldet på plads, siger han.

Dagens Gossip