Så var det nok: Politiet tog bilen fra spritbilist ved Kalundborg

Der er også grænser for meget gæk man kan drive med både politi og samfund.

Det fandt en 38-årig mand fra Eskebjerg ud af, efter at han blev snuppet som spritbilist på Havnevej i Havnsø ved Kalundborg.

Manden var tydeligvis påvirket af spiritus, da han blev stoppet tirsdag eftermiddag.

Der blev selvfølgelig udtaget en blodprøve, men politiet konfiskerede også hans bil på stedet.

Det var nemlig langt fra første gang ordensmagten kunne standse den 38-årige i spirituspåvirket tilstand, og nu havde politiet altså fået nok.

Så den brandert blev en dyr omgang for manden.

Dagens Gossip