Sådan: 79-årig kvinde tog fat i tricktyv og smed hende ud

Skrevet af Holger Madsen

27/06/2013

Dagens topnyheder

Landet over fortsætter plagen med tricktyve, der forsøger at snyde ældre mennesker.

Typisk ringer de på døren, og udgiver sig for at være fra kommunen, boligselskabet eller andre, og sådan var det også onsdag sidst på eftermiddagen i Roskilde.

Her ringede en kvinde på døren hos en 79-årige kvinde på Dommervænget, og bad om at komme ind, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden, der altså var en tricktyv, sagde hun kom fra boligselskabet, og derfor skulle kigge på lejligheden.

Den 79-årige kvindelige beboer bad tricktyven om at forsvinde, men da kvinde ninsisterede på at ville ind, tog den 79-årige resolut fat i kvindens og førte hende mod udgangen.

Tricktyven forsvandt derefter fra stedet.

Hun beskrives som 30-40 år, omkring 170 centimeter høj, sydlandsk af udseende og mørk i huden, buttet, sort langt hår, der var sat op. Var iført grå strikketrøje. Hun bar en sort taske hen over skulderen, og talte gebrokken dansk.

Den 79-årige oplyste, at hun fra vinduet kunne se, at der var to andre udenlandske kvinder, der stod udenfor og ventede. Disse to kunne hun dog ikke beskrive nærmere end, de begge var iklædt mørkt tøj. De gik alle tre mod parkeringspladsen.

Oplysninger om tricktyvene kan gives til politiet på nummer 114.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information.