Sådan afgøres bundstriden i Superligaen

AC Horsens og Brøndby skal formentlig duellere om at undgå at rykke ud af Superligaen, hvor Silkeborg kun i den yderste teori kan redde sig endnu en sæson i den bedste danske række.

Horsens og Brøndby mødes i Horsens i sidste spillerunde, hvor nedrykning til 1. division meget vel kan blive afgjort.

Torsdagens næstsidste runde kan bringe flere forskellige scenarier i spil. Sønderjyske møder hjemme Horsens, mens Brøndby tager imod FC Nordsjælland.

Her er nogle af de mulige scenarier torsdag:

* Horsens slår Sønderjyske, og Brøndby taber til FCN: Brøndby rykker ud af Superligaen, Horsens overlever.

* Horsens spiller uafgjort mod Sønderjyske, Brøndby taber til FCN: Horsens har et forspring på to point inden sidste spillerunde, og Brøndby er tvunget til sejr over Horsens i sidste spillerunde for at overleve.

* Horsens taber eller spiller uafgjort, Brøndby vinder over FCN: Brøndby kan klare sig med uafgjort i sidste spillerunde mod Horsens.

/ritzau/

Dagens Gossip