Sådan bliver vejen til job for ledige

Hvis Folketinget følger de 39 anbefalinger, som Carsten Koch-udvalgets præsenterede tirsdag, vil der ske en række ændringer for ledige med ret til dagpenge. Læs her hvilke:

* Inden for de første to uger skal alle ledige selv booke en profileringssamtale i det kommunale jobcenter. (I dag skal man inden for tre uger til CV-samtale i a-kassen).

* Ledige over 30 år med gode jobmuligheder kan herefter selv vælge, om de vil modtage hjælp til jobsøgning i deres a-kasse eller på jobcentret. (I dag skal de gå til samtaler begge steder).

* Ledige over 30 år med dårlige jobmuligheder skal gå til samtaler i jobcentret.

* Alle ledige under 30 år skal gå til samtaler i jobcentret.

* Samtalerne i enten a-kassen eller jobcentret skal i begyndelsen af ledighedsperioden ske hver måned og derefter hver tredje. Den ledige skal booke tid over nettet og kan selv vælge sagsbehandler. (I dag sørger a-kasse og jobcenter for at indkalde til samtaler, som finder sted hver tredje måned).

* Ledige over 30 år skal i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik efter seks måneders ledighed. (I dag sker det efter ni måneder, og der stilles ikke samme krav til aktiveringen).

* Ledige under 30 år skal deltage i et virksomhedsrettet tilbud efter tre måneders ledighed. (I dag samme regel).

*Alle ledige har ret til seks ugers jobrettet uddannelse efter 6 måneders ledighed. (I dag har alle ledige ret til selvvalgt uddannelse efter 4 måneder)

* Ledige uden faglært eller videregående uddannelse får ret til et erhvervsuddannelsesløft med det samme - på nedsat dagpengesats. Denne ret gælder ikke i dag.

Kilde: Djøf, FTF, Carsten Koch-udvalget.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip