Sådan bruger kommuner milliarden fra lockout

Kommunerne sparede 1,3 milliarder kroner under lockouten af landets folkeskolelærere, som ikke fik løn, i de tre en halv uge de ikke måtte gå på arbejde.

I to ud af tre kommuner ryger alle pengene direkte tilbage til skoleområdet, mens 15 kommuner bruger en del af pengene til at fylde andre kommunale huller, viser en undersøgelse, som folkeskolen.dk har gennemført i de lokale lærerkredse.

I Danmarks Lærerforening er holdningen, at alle pengene hører til på skoleområdet.

- Alle pengene burde være ført tilbage, men det er en positiv overraskelse, at så mange vælger at gøre det, siger formand for organisationsudvalget i DLF Per Sand Pedersen.

- Reelt set er det vores lønkroner, der bruges til skoleområdet generelt, og jeg havde da hellere set, at det var gået til lærernes lønkasser, tilføjer han til folkeskolen.dk.

I 66 kommuner forbliver hele det sparede beløb i folkeskolen, mens andre 16 kommuner endnu ikke har taget stilling.

Typisk går en del af pengene til at erstatte de timer, eleverne er gået glip af, mens resten bruges på andre områder såsom it, lærerarbejdspladser, kompetenceudvikling af lærerne, nye lærerstillinger med videre.

En anden løsning, som de færreste kommuner dog har valgt, er at nøjes med at sikre minimumtimetallet og derefter bruge det resterende beløb til at dække andre kommunale udgifter.

16 bruger kun delvist pengene på skoleområdet. Det er kommuner fordelt over hele landet - blandt andet Odense, Slagelse, Kalundborg, Esbjerg og Frederikshavn.

En af de kommuner, hvor pengene kun bliver delvist brugt på skolerne, er Kalundborg. Her bliver der ifølge kredsformanden brugt 2.410.380 kroner til at erstatte nogle af de aflyste timer, hvorefter resten ryger i kommunekassen.

- Vi har allerede givet minimumtimetallet og overholdt loven, sagde børne- og ungedirektør i Kalundborg Kommune Hanne Dollerup til folkeskolen.dk om beslutningen i april.

/ritzau/

Dagens Gossip