Sådan er aftalen om akutjob

* Aftalen om akutjob mellem regeringen, DA, KL og Danske Regioner blev indgået i oktober.

* Aftalen skal sikre, at der i perioden frem til 1. juli 2013 opslås 12.500 job til ledige, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

* Der har nu været slået 5.528 job op som akutjob.

* Målgruppen for stillingerne er ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden.

* Også ledige, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige, er i målgruppen til et akutjob.

* Et akutjob er job på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Akutjob kan være både faste job og midlertidige job. De midlertidige job skal dog minimum vare tre måneder.

* Arbejdsgivere kan få en præmie til akutjob, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mindst 32 timer. Præmien er 12.500 kroner, hvis ansættelsen varer minimum seks måneder, og 25.000 kroner, hvis ansættelsen varer minimum 12 måneder. Der afsættes i alt 115 millioner kroner til præmieordningen.

* Alle akutjob skal slås op i den offentlige jobbank, jobnet.dk.

Kilde: Aftale om akutjob, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, jobindsats.dk

/ritzau/

 

Dagens Gossip