* I 2010 vedtog den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre at sænke dagpengeperioden fra fire til to år.
* Oprindeligt ville ændringen have betydet, at de første arbejdsløse ville miste deres dagpenge efter to års ledighed i sommeren 2012. Den nye S-SF-R-regering valgte dog forinden at lave en midlertidig forlængelse af perioden på et halvt år.
* Dermed udmøntede konsekvensen af den forkortede dagpengeperiode sig først i januar 2013. Siden da har mere end 44.000 danskere mistet retten til dagpenge, viser tal fra AK Samvirke, som medtager udviklingen frem til juni 2014.
* Hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er de nyeste tal fra udgangen af maj 2014. Her havde 41.028 danskere mistet dagpengeretten siden januar 2013, og nedenfor kan du se, hvilken forsørgelse de overgik til, da dagpengene slap op:
* Særlig uddannelsesydelse: 16.489 (40,2 procent)
* Hverken ydelse eller lønindkomst: 5548 (13,5 procent)
* Arbejdsmarkedsydelse: 3944 (9,6 procent)
* Lønmodtager: 3613 (8,8 procent)
* SU: 2587 (6,3 procent)
* Kontanthjælp/uddannelseshjælp: 2348 (5,7 procent)
* Sygedagpenge: 2227 (5,4 procent)
* Seniorjob: 1990 (4,9 procent)
* Efterløn eller lignende: 1130 (2,8 procent)
* Dagpenge/genoptjent dagpengeret: 1096 (2,7 procent)
* Jobrotation: 56 (0,1 procent)
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
/ritzau/
