Sådan får I gang i sexlivet efter fødsel



De første mange uger efter en fødsel, er det ikke sex, der står øverst på ønskesedlen for fremtiden. Du tænker på helt andre ting og er sikkert også glad for, at din krop skal hele, før I rigtigt kan prøve igen. 



Men der kommer et tidspunkt, hvor din krop igen er fin og kan have sex, og hvor din mand også begynder at søge det. Her er det vigtigt, at du accepterer, at din krop er ændret og ikke afviser den, fordi du føler dig tør og forkert, skriver femalefirst.co.uk.



- Det er helt normalt, at en kvindes vagina vil føles lidt mere tør efter en fødsel. Dette er forbundet med det lave niveau af østrogen, sammenlignet med da du var gravid. Ind imellem kan amning også gøre tørheden værre, men når du stopper med at amme, og din menstruation vender tilbage, så vil dit østrogenniveau blive som før, du blev gravid, siger jordmor Kate Rudd.



Se hvordan I kan forny jeres parforhold, så I bliver som nyforelskede igen

Brug hjælpemidler

Det er altså normalt at være meget tør efter en fødsel, og Kate Rudd siger, at det ofte er det, der afskrækker par fra at komme i gang med sexlivet igen. Men lad det ikke stoppe jer og prioriter nærhed, så kommer sex.

Hun anbefaler, at I starter med at bruge glidecreme de første gang, I er sammen efter fødslen:



- Et smøremiddel kan anvendes til at lindre tørhed i skeden.




Gode tips til jer

Kate Rudd oplever som jordmor mange par, der skal tilbage på lagnerne, og her er nogle af de råd, hun plejer at give dem:

1. Gør alt hvad du kan for at undgå, at du brænder sammen. Modtag alt den hjælp, du får tilbudt, når det kommer til børnepasning, rengøring i hjemmet og madlavning. På den måde, kan du bedre finde energi til at starte jeres sexliv op igen.



2. Vil I gerne i gang, så vælg at gøre det på tidspunkter, hvor I mindst risikerer at blive forstyrret af jeres baby, for eksempel lige efter mad og under middagsluren.



3. Fortæl din partner om dine følelser og om de forandringer, din krop har gennemgået. Fortæl ham, hvordan det har ændret den måde, du gerne vil røres på, og hvor han ikke skal røre dig. 



4. Tjek dig selv først – rør ved dig selv, mærk forandringerne og føl, hvad der er godt, og hvad der ikke er.



5. Gå langsomt frem. I behøver ikke have fuldbyrdet sex de første mange gange. Skab i stedet tryghed og vær intime på andre måder.



6. Find sammen stillinger, hvor du kan føle dig godt tilpas og hvor det ikke gør ondt.

Nemme og gode sexstillinger - se mere på q.dk

Af 

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Dagens Gossip

Dagens TV