Sådan finder du af, om dit CPR-nummer er blevet lækket

En stor brøler hos CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet var skyld i, at 900.000 danskeres CPR-numre blev lagt til offentlig skue på nettet i går eftermiddags.

Selvom CPR-numrene kun var tilgængelige i 50 minutter, nåede 18 firmaer at få fingre i de personlige tal, inden CPR-kontoret fik rettet fejlen. De 18 firmaer lovede kort efter at slette numrene.

Læs også: CPR-kontor efter kæmpe brøler: Ingen grund til at overdramatisere

Men hvordan ved man, om ens CPR-nummer ligger frit tilgængeligt på nettet i disse tider, hvor CPR-numre har det med at blive lækket?

Svaret er forbavsende enkelt. På Google skriver du dit fulde navn i anførselstegn - fx "Hans Hansen" - og derefter taster du de første seks cifre i dit CPR-nummer uden anførselstegn - søg aldrig på hele dit CPR-nummer. Tryk søg og se, om dit CPR-nummer dukker op.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med   

Hvis du opdager, at dit CPR-nummer ligger på nettet, kan du skrive til den pågældende side og bede om at få fjernet nummeret, du kan også anmelde det til Datatilsynet, eller bede Google om at slette den pågældende side fra deres database.  

Kilde: Avisen.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV