Sådan fjerner du stenen på et kirsebær på et sekund

Sommer er lig med masser af friske bær. Nogle er dog nemmere at spise end andre.

Kirsebær hører til i den lidt besværlige ende på grund af sin store sten, som gør pokkers ondt at tygge og er lidt for stor til bare at sluge. Og har man mindre børn, er stenene især en udfordring.

Men hvis du står med en stor portion kirsebær og ikke orker at skære hver enkelt over og fjerne stenen, så findes der et trick, der kan spare dig for en masse tid. Hvad bedre er, at du kan få ungerne til at hjælpe.

Læs også: Hold dit vand koldt i timevis med dette nemme flasketrick

Tricket, som hverken ødelægger bærret eller giver dig klistrede fingre, går i al sin enkelhed ud på, at du lægger kirsebærret på toppen af en ren og tom flaske og tager en spisepind, som du bruger til at prikke stenen ud med - stenene ender i flasken.

Det tager et sekund pr bær og wupti, så er kirsebærrene klar til at blive brugt i en kage, marmelade eller til at blive spist med det samme. Se tricket i YouTube-videoen nedenfor:

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip