Sådan 'fuckr' Facebook med din hjerne

Din hverdag og omgang med andre mennesker er ikke det eneste, som er blevet ændret af de sociale medier.

En hel del studier tyder på, at brugen af dem faktisk ændrer folks hjerner.

AsapSCIENCE har samlet en række af de følgevirkninger, forskere mener, rammer hjerne og nervesystem.

Afhængighed
Har du svært ved at logge af Facebook eller Twitter? Fem til ti procent af brugerne kan ikke styre, hvor lang tid de bruger online.

Afhængigheden er mere psykologisk end fysisk, men fordi interaktionen via medierne udløser glædesstoffet dopamin i hjernen, minder det lidt om afhængighed af stoffer eller alkohol.

Multitasking
Man skulle tro, at brugerne på sociale medier blev bedre til at jonglere med mange bolde, fordi de skifter mellem arbejde og facebook. I stedet tyder forskning på, at det modsatte er tilfældet.

Læs også: Læger fjerner halvdelen af babys hjerne

Meget aktivitet på sociale medier gør det sværere for hjernen at filtrere uvæsentlig information fra.

Fantom-vibrationssyndrom
Forskerne taler om et helt nyt psykologisk fænomen, hvor flittige brugere af sociale medier på smartphone mærker telefonen vibrere, selvom den ikke gør.

89 procent af de adspurgte i en undersøgelse sagde, at det skete for dem mindst en gang hver 14 dag.

Ego, ego, ego
Undersøgelser viser, at 30-40 procent af samtaler i det virkelige liv handler om os selv. På sociale medier er det tal - måske ikke overraskende - 80 procent.

De fleste kan godt lide at snakke om sig selv. Men det er stimuleringen af glædescentret i hjernen, når vi taler om os selv og folk liker, der er ser ud til at ændre hjernen.

Læs også: Så mange frøer skal du kysse, før du finder den eneste ene

Når nogen liker vores status, aktiveres samme center, som når man får orgasme eller føler kærlighed.

Stærkere kærlighed
Men det hele er ikke egomani og jammer og elendighed.

Et forskningsstudium viser, at par har større sandsynlighed for at blive sammen, hvis de har mødt hinanden på sociale medier.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Dagens Gossip