Sådan gør du dine hedeture nemmere

Skrevet af Aller Media

02/07/2014

Dagens topnyheder

Hvis du jævnligt lider under hedeture eller svedture om natten, så har du sikkert prøve alt muligt for at komme over dem, men meget af lindringen kan du faktisk finde i dig selv, skriver prevention.com. 



Forskere fra University of Melbourne er kommet frem til viden, der kan hjælpe kvinder med hedeture og natte-sved. Det viser sig at folk, der har en meget blid tone overfor sig selv og behandler sig selv godt, har meget færre gener ved hedeture end de, der taler grimt til sig selv, eller føler de bør straffes, hvis der er noget ved deres person, de ikke kan lide.



Læs sexologens opråb og gode råd til kvinder, der ikke kan elske sig selv


Du skal derfor være god ved dig selv, især når du har en hedetur, for så vil dit humør ikke blive påvirket nær så meget i negativ retning, forklarer forsker og Ph.d. kandidat fra universitetet, Lydia Brown:



- Hedeture og natte-sved kan afstedkomme en bølge af svære tanker og følelser, der gør byrden ved dem endnu værre.



Forstå dig selv og få et bedre forhold til din mand– tag testen og se hvilken type du er


Tænker du det værste


Vågner du om natten, fordi du er gennemblødt af sved, så vil de tanker, du tænker om situationen, afgøre om du blive slået helt ud eller ser det som et lille bump.



- Hvis en kvinde vågner op midt om natten badet i sved, så føler hun sig muligvis frustreret, fordi hendes søvn er blevet afbrudt, og hun er bange for ikke at være frisk dagen efter som konsekvens. Den mentale ophidselse forlænger oplevelsen og gør det endnu vanskeligere at falde i søvn igen, siger Lydia Brown.




Det kan altså ikke nytte at tænke dommedags-agtigt og være træt af dig selv, for så gør du bare hele situationen værre. Bliv ikke vred på dig selv – tænk i stedet over, hvad din krop har brug for af rare ting, når nu den har et flip. Er det, at du tager den flotte natkjole på? Er det, at du drikker en varm kop te? Eller er det, at du giver dig selv lov til at putte i sofaen i stedet?



Vær god ved dig selv, så vil din hedetur ikke fylde helt så meget, siger Lydia Brown:



- Selv-medfølelse indebærer, at du reagerer på dine egen lidelse med samme ømhed, som du vil berolige et barn eller en elskede, der er kommet til skade.

Af 
Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media