Sådan gør du: Opbevar din mælk korrekt!

Skrevet af Christian Ribergaard

28/05/2013

Dagens topnyheder

Det handler om sund fornuft. Et køligt køleskab på maks 5 grader er perfekt for din mælk. Koldere er okay, men er der varmere så nedsættes holdbarheden betydeligt.

Her tager Dagens.dk og mejeridirektør fra Arla, Ole E. Hansen, læserne igennem en række nemme råd.

Hvordan skal mælken opbevares i køleskabet?
- Køleskabet skal være koldt. Maks 5 grader varmt og gerne koldere. Hvis temperaturen er højere, har jeg en god fingerregel om, at holdbarheden nedsættes med 1 til 2 dage for hver grad man går over.

Hvordan skal jeg transportere min mælk?
- Når du har været ude og handle, så er det en rigtig god idé at ligge din mælk sammen med de andre kølevarer. Potentielt op af frostvarer, så temperaturen holdes fornuftigt nede. Vi har regnet med, at folk bruger tid på at transportere mælken hjem, og har sat holdbarhedsdatoen derefter.

Gør det noget, at min mælk står ude på bordet?
- Det gør det ikke. Det vil sige, alt med måde. Mælkedrikkende danskere sjældent mere end 2 dage om at tømme en karton, og så bliver det aldrig et problem med, at mælken måske står en time på morgenbordet. Jeg ville dog være lidt forsigtig, hvis mælken nærmer sig sin udløbsdato.

Mælk kan, hvis den bliver behandlet korrekt, holde sig helt op til 14-16 dage i køleskabet.