Sådan hjælper du dit kæledyr trygt igennem julen og nytåret

Skrevet af Sol Stoffregen

11/12/2014

Mest læste i dag

For mennesker er julen og nytåret nogle af årets højdepunkter, men for vores firbenede venner er sagen en ganske anden. Hunde og katte oplever den travle juletid som en uvelkommen forandring i den daglige rytme, og nytårets voldsomme brag og skarpe lysglimt er for de fleste en meget skræmmende oplevelse. Det skriver Epicent Kommunikation.

Ifølge Karina Baltzer, veterinærsygeplejerske med speciale i hunde- og katteadfærd, er det nødvendigt, at vi i god tid forbereder kæledyrene på julen og nytåret.

Læs også: Det kan dit kæledyr smitte dig med

- Det er vigtigt at forberede sin hund eller kat på de oplevelser, den kan komme ud for i julemåneden. Man kan f.eks. vænne dyrene til andre menneskers selskab, så de ikke bliver stressede over julens mange gæster, og man kan afspille fyrværkerilyde eller vise filmklip af fyrværkeri, så de ikke oplever nytåret som noget overraskende og traumatiserende. Og gerne mange gange. På den måde øger man dyrenes tryghedsfølelse i juletiden.

Feromoner giver en følelse af tryghed
Karina Baltzer fortæller, at det kan sætte sig dybt i den enkelte hund eller kat, hvis dyret flere gange bliver slemt overasket af nytårets høje brag. Dyrene kan opbygge en frygt for tordenvejr og andre høje lyde, og det er vigtigt at hjælpe dem igennem nytåret, så de ikke får varige mén. Derfor er det en god idé at benytte de kunstige feromoner Adaptil og Feliway til henholdsvis hunde og katte.

Læs også: Advarsel til kæledyrsejere: Pas på godbidder og juleplanter

- Feromonerne er en efterligning af hundenes og kattenes egne tryghedssignalstoffer, og derfor øger feromonerne dyrenes tryghedsfølelse, fortæller veterinærsygeplejersken, der anbefaler alle at benytte Adaptil eller Feliway for at hjælpe de firbenede igennem den hektiske julemåned. Ifølge Karina Baltzer er det særligt vigtigt at benytte feromonerne i forbindelse med et kæledyrs første nytår, så den festlige aften ikke udvikler sig til en traumatiserende oplevelse. Hvalpe og killinger er meget modtagelige for nye indtryk, og derfor er det vigtigt at minimere dyrenes nytårsangst fra start.

Vær opmærksom på dit kæledyrs behov
Når julemåneden er i gang, er det ifølge Karina Baltzer vigtigt at fastholde flest mulige af kæledyrets rutiner, så det ikke bliver unødigt stresset. Hvis man kan se, at dyret alligevel ændrer adfærd – hvis hunden eller katten gemmer sig væk, eller hvis hunden bliver mere højlydt end sædvanligvis – så er det vigtigt at imødekomme de behov, dyret har.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Det er vigtigt at give katten fred og ikke kæle med den, medmindre den selv opsøger det. Man kan give katten ro ved at bygge en hule eller lade den kravle ind bagerst i klædeskabet, så den kan være alene. Det er også en god idé at lade den gøre det nytårsaften, så den kan være i fred for støjen og uroen. I hundenes tilfælde er det vigtigt at give dem tryghed igennem vores nærvær. Hvis de gerne vil være tæt på os, skal de have lov til det. Men det er samtidig vigtigt ikke at bekræfte dyrene i, at der er noget at være bange for. Man skal bare sidde neutralt og nusse dem stille og roligt, forklarer Karina Baltzer.

Hvis skaden er sket, og ens kæledyr har opbygget en frygt for nytårsskytset, kan det være nødvendigt at anvende angstdæmpende medicin. I juletiden vil det ifølge Karina Baltzer dog oftest være tilstrækkeligt, at kæledyrsejerne hjælper deres hund eller kat ved med feromoner at forberede dyret på de kommende oplevelser samt ved at skabe et trygt og genkendeligt miljø.