Sådan holder 67-årige Cher sig i form

Den 67-årige sangerinde Cher er ganske enkelt besat af at træne, og hun giver sin daglige træning og sunde spisevaner æren for, at hun har været i stand til at få en 50 år lang karriere i underholdningsbranchen.

- Jeg træner omkring fem gange om ugen, fordi det er noget, jeg altid har gjort, og jeg nyder det bare. Jeg kan ikke lide kød så det meste af det, jeg godt kan lide, er sundt for dig – på nær dessert. Jeg tager ikke stoffer, og jeg drikker ikke så tit, siger Cher til det britiske HELLO! Magazine.

Få opskriften på sund raw-chokolademousse på IN.dk

Dermed trodser Cher sin alder, og kører endnu hårdere på med træningen efterhånden, som hun er kommet op i årene.

Sangerinden, der blandt andet er kendt for hittet Believe, fortæller da også, at hendes personlige træner har presset hende endnu mere over de seneste år, og derfor mener Cher, at hun er kommet i bedre form end kvinder, der er halvt så gamle som hende selv.

- Jeg prøvede at spille alders-kortet over for min træner, men hun køber den ikke. Min afskedsturné var en af de længste turneer nogensinde, og jeg tror, at det ville være en turné, der ville slå en 25-årig pige ihjel nu. Det med at rejse, er den hårde del, siger Cher.

Arbejder dobbelt så hårdt

Men det til trods så ved stjernen også godt, at hun må arbejde dobbelt så hårdt under træningstimerne som en 20-årig, hvis hun vil holde sin slanke figur ved lige.

- Du bliver nødt til at arbejde dobbelt så hårdt. Du bliver nødt til at være i motionscenteret hele tiden, men jeg kan lide det. Da jeg var ung, var jeg en drengepige. Jeg dyrkede sport. Og jeg lærer at surfe lige nu. Jeg takker gud for, at jeg kan lide den slags, siger Cher.

Få opskriften på sund og chrunchy chokoladesmør på IN.dk

Cher fik efter sin afskedsturne der sluttede i 2005 en toårig kontrakt på casinoet Caesars Palace i Las Vegas, hvor hun tog over efter Celine Dion.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDeskAller Media

Dagens Gossip