Sådan holder du dit look ungt - uden at farve grå hår

Du er lidt træt af dit hår og synes, det får dig til at se ældre ud. Men du savner samtidig inspiration, for hvad er godt, og hvad skal du vælge, hvis ikke du vil føje ekstra år til dit udseende?



Det hjælper womensday.com dig med – de har bedt stylisterne Mario Russo og Quidad fra Quidad Salons om råd, og dem får du lige her: 



Lad det vokse

Mange vælger en korthåret frisure som voksen og det er, ifølge Mario Russo en fejl, hvis ikke det er klippet virkelig godt. Er det ikke det, så vil det gøre dig ældre, end du er. 

En længere frisure vil bløde dit udseende op og give et ungt look, hvor det kan være mere strengt og dramatisk som kort.

Men når det er sagt, så er det vigtigste altså, hvor godt du har det med dit hår:



- For at se ung og glad ud, så skal dit hår have den længde, du ønsker mest, siger Quidad fra Quidad Salons.




Glans og fylde

- Det vigtigste for et ældre hår er, at du altid giver det de bedste forhold, siger Quidad fra Quidad Salons.



Håret mister med alderen sin fylde og glans, så her skal du være indstillet på, at du skal bruge lidt penge på produkter, der kan give fylde til dit hår og få det til at se mere frisk ud i form af glans. Du skal sørge for at passe ekstra på det og give det pleje. 



Hvordan var dit bryllupsfoto? På soendag.dk kan du se de mest skøre og vilde af slagsen

http://www.q.dk/MIT-Q/MIT-liv/2014/August/Saere-brudepix.aspx

Vær vovet

Vil du gerne have et kort hår, så gå udenom de klassiske frisurer og vælg i stedet noget, der er lidt vovet.



- Hvis du vil se yngre ud, så hold dig væk fra de konservative frisurer, siger Mario Russo.



Han råder til, at du går et skridt videre, end du plejer.



Gråt eller ej

Det er det helt store dilemma, når håret begynder at blive gråt – skal det have lov, eller skal det dækkes?



Her er stylisterne enige; hvis du kun har lidt gråt hår, så får nogle striber, der dækker eller sørger for, det ikke syner voldsomt.



Har du til gengæld fuldstændig gråt hår, så råder Mario Russo til, at du bruger det som en del af dit look. 



Vidste du at kvinder i rødt tøj scorer bedst?

http://www.femina.dk/sundhed/sex-kaerlighed/kvinder-i-roedt-scorer-bedst


Brug dine krøller

Har du naturlige krøller, så brug dem som en del af din frisure. Sørg blot for, at de er løse og henkastede, så vil det give dig et blødt og varm look, der samtidig frisker dig på.



Har du ikke naturlige krøller, kan du sagtens snyde og lave nogle selv med et styling-jern, det giver stadig samme effekt.

Af 

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Dagens Gossip