Sådan holder du håret sundt hele vinteren

Alle kvinder ønsker sig sunde, strålende lokker hele året igennem, men når vinteren melder sig, og det bliver koldere i vejret, så er det straks en større udfordring.

Pamela Anderson er hoppet med på tendensen der dikterer kort hår. Se billedet på ELLE.dk

Britiske Dr. Raghu Reddy er ekspert i hårtab ved The Private Clinic of Harley Street, og giver her en række tips til femalefirst.co.uk om, hvordan du plejer håret vinteren igennem.

Først og fremmest er det vigtigt, at du plejer hårrødderne ekstra godt ved at undgå, at produkter som balsam, voks eller gele kommer direkte i kontakt med dem.

Plej håret godt

Det vil nemlig stoppe porerne og hårfolliklerne, hvilket gør det svært for håret at vokse, som det normalt ville gøre.

Du bør også have ekstra omtanke omkring hvilke produkter, du bruger. I vintermånederne er det en god ide at bruge en blid shampoo, der ikke frarøver håret dets tiltrængte fugt.

Jennifer Anistons hår blev ødelagt, og derfor måtte hun klippe det af. Læs mere på ELLE.dk

En dybdebehandlende balsam bør også bruges for at beskytte håret mod at blive skadet af voldsomt vejr og centralvarme.

Indtag godt med protein

Det er også en god ide at holde på proteinet vinteren igennem, for hår består af keratin, hvilket netop er et protein.

Det betyder, at hvis du spiser en kost bestående af en stor del protein, så kan det holde dit hår skinnende og stærkt. Indtag derfor rigeligt med kød, fisk og æg, når det er muligt.

En del kvinder døjer desuden med flyvsk eller kruset hår i vintermånederne og foretrækker at tørre deres hår, før de går ud i kulden.

Udsæt ikke håret for varme

Men forsøg alligevel at holde dit brug af glattejern og hårtørrere på et minimum, fordi intens varme kan stresse dit hår.

Hvis du bliver ved med at glatte eller krølle dit hår regelmæssigt over en lang periode, så vil det betyde, at dit hår til sidst bliver skørt og tilbøjeligt til at knække, hvilket er meget skadeligt for hvert enkelt hårstrå.

Af Juliane Olsen, ELLE.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip