Sådan kan FCN komme i Europa League alligevel

Elfsborg-danskeren Mikkel Beckmann sendte torsdag aften sin tidligere arbejdsgiver ud i mørket. Hans scoring til slutresultatet 0-1 betyder, at Mikkel Beckmanns svenske klub snupper en plads i Europa Leagues gruppespil på bekostning af FC Nordsjælland.

Alligevel er der et lille lys for enden af tunnellen, der fører ind til Europa Leagues millioner. Udelukkelsen af Fenerbahce, der er dømt for matchfixing, betyder nemlig, at tyrkernes plads er ledig og skal besættes af et af de hold, der ligesom FC Nordsjælland taber deres playoff-kamp.

Hvem der tager pladsen afgøres ved lodtrækning fredag klokken 9 i Monaco.

60 hold kæmper torsdag om en plads i gruppespillet. Det betyder, at FC Nordsjælland fredag er ét af de 30 hold, der kan håbe på hjælp fra lykkens gudinde.

     

Dagens Gossip