Sådan kommer du glad ud af sengen

Af Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media



Ikke alle morgener er skønne, ikke alle morgener er begyndelsen på en ny fantastisk dag, faktisk er rigtig mange morgener starten på en travl dag fyldt med pligter, der ikke bringer mange smil frem. Hvordan kan du ændre det, eller i hvert fald gøre lidt flere morgener gode? 

Det kan du ved at starte dagen med at betragte den som et privilegium, og fortælle dig selv ting, som får din hjerne til at tænke på dagen i et positivt lys.

Det betyder nemlig noget med hvilke ord, du fortæller dig selv, at din dag er, skriver Huffington Post.

Når du har fortalt dig selv, at din morgen er fin og rar, så skal du gøre disse fire ting.

Hvad vil du opnå?  
Når du slår øjnene op, så se dagen an og forsøg ikke at skubbe den væk, for det giver hverken mere overskud eller overblik.

Tænk over, om du har projekter på jobbet, der skal være færdig i dag? Er der noget, du ønsker at snakke med en kollega om?

Har du en ven eller farmor, du skal huske at ringe til senere? Og en legeaftale mellem dit barn og en ven, som du skal sørge for går godt? 


Du bliver sund af at dyrke sex 


Forskere fra Stanford University, the University of Houston og Harvard University har fundet ud af, at sætter du konkrete mål for dagen fra morgenstunden, så vil det skabe mere glæde og tilfredshed for dig – det skal dog være realistiske og opnåelige mål som at afslutte en opgave, få naboen til at smile eller lave ekstra god aftensmad. 

Så i stedet for at tænke, ’åhh nej endnu en røv-syg tirsdag med mega kedelige opgaver’, når du slår øjnene op, så omfavn dagen og tænk på dine mål, så vil dagen glide langt lettere.

Hvad er du taknemmelig for?


Efter du har sat dagens mål, så brug lidt tid på at gå ind i dig selv og overvej, hvad du egentlig er glad for her i livet.

- Livet er en lang række af problemer, der skal løses og meget af tiden kan de problemer skabe stress, siger forsker og professor i psykologi ved the University of California, Robert Emmons Davis.



Han mener, at taknemmelighed er nøglen, der kan få noget af den stress til at lette. Det understøttes af forskning fra University of North Carolina, der viser at glæde og taknemmelighed for de små hverdags-ting giver større tilfredshed med livet. 

Hvordan ser dem du holder af ud?


I din taknemmelighed er der muligvis en enkelt kær person eller to med, og det kan faktisk gøre dig endnu gladere, hvis du tænker på, hvordan de ser ud, er og hvad der er så skønt ved netop din kæreste, mor, veninde eller bedstemor.

Et studie fra Cornell University viser, at det kan modvirke følelsen af at en dårlig dag er på vej, hvis du tænker på dem, du holder af.

Det får dig til at få det bedre og skubber de negative tanker i baggrunden, og er du i et godt forhold, så skal du endelig tænke en masse på det.

Se hvorfor de kloge får mindre sex end andre 


Forskningen viser nemlig også, at de gode tanker om forholdet, kan give effekt op til en måned efter. Gode minder = gode tanker og følelser.



Til sidst skal du tænke på… ingenting


Når du har tænkt på alt det og gjort dig umage for at gå ind i dagen med de bedste følelser, så skal du slå hovedet fra et øjeblik og blot være.

Og du skal gøre det i stilhed, så sørg for kærsten ikke er i gang med en af sine fortællinger om dengang han næsten reddede en ældre dame fra at blive kørt over og sluk Tv’et.

Sidder du helt stille, så vil du bedre være i stand til at fokusere og du vil kunne åbne op for din kreativitet og få en god start på dagen – gør du disse fire ting, så bør du være bedre i stand til at få benet rigtig fint ud af sengen og starte dagen glad. 

 

Dagens Gossip