Sådan kommer Lego Huset til at se ud

Når Lego Huset åbner i 2016, vil besøgende til huset i Billund bevæge sig ind i en bygning, som ligner gigantiske Legoklodser sat sammen og stablet på en kreativ måde, der skaber en fantasifuld og inspirerende oplevelse både inde og ude. I oplevelsescentret kan gæsterne forvente en aktiv og sjov, men samtidig lærerig og inspirerende oplevelse.

Koncernens ejer Kjeld Kirk Kristiansen forklarer:

- Lego Huset bliver stedet, hvor vi fortæller om Lego ideens fortid, nutid og fremtid, og jeg er sikker på, at det bliver et fantastisk sted, hvor fans i alle aldre og deres familier og venner får en bred vifte af unikke oplevelser.

Projektet har været undervejs i mere end et år, og i dag blev husets udseende afsløret.

Lego Huset bliver cirka 30 meter højt, og der vil være offentlig adgang til adskillige tagterrasser udefra. Bygningen byder på 7.600 kvadratmeter bestående af udstillingsområder, en café, en unik Lego butik og et stort offentligt torv.

Byggeriet ventes at begynde i starten af 2014, og bygningen vil blive indviet i 2016.

Se video nedenunder....

Dagens Gossip