Sådan opgraderer du til iOS8 - selvom den kræver ekstremt meget plads

I går tikkede en opdatering til iOS8 ind hos iPhone- og iPad-brugere over hele landet.

Den ny opdatering fylder 72 procent mere end de tidligere, og det kan blive problematisk, hvis man har mange apps og musikfiler.

Men der er råd for det.

Mobilsiden.dk giver nogle gode bud på, hvordan du kan gøre.

Første skridt er at frigøre en til to GB data. Det kan godt være lidt af et blodbad. Her er nogle råd.

1. Slet din musik.
Din musik ikke at ligge på din i-enhed. Med iTunes hjemmedeling kan du streame dit musikbibliotek til din iPhone eller iPad. Det virker på Wi-Fi derhjemme.

Er du på farten kan streaming tjenester som Spotify, Wimp, Rdio, Deezer, Viaplay eller Netflix spare på lagerpladsen.

2. Slet ubrugte apps og gennemførte spil.
Under Indstillinger >>>> Generelt >>>> Brug >>>> Lagerplads kan du se hvilke apps der fylder mest. Mon ikke nogle af dem efterhånden bare ligger og samler støv? Slet dem.

3. Flyt eller slet dine fotos og videoer.
Synkroniserer du dine medier med iCloud og Fotostream vil billeder fylde på samtlige iOS enheder. For at frigive plads kan du derfor bruge din PC eller mac som backup i stedet. Eller kan du anvende skylagring som iCloud eller Dropbox til dit backup.

Når du har fundet den ekstra plads, er din iPhone eller iPad klar til at opdatere.

Mangler du de overskydende fem gigabite, kan du opdatere din iPhone gennem iTunes.

Tilslut din enhed via USB. Under din enheds resume, kan du hente seneste software-opdatering. Download og installér.

Så er din enhed i iOS8 klar.

Dagens Gossip