Sådan rammer en budget-nedsmeltning USA

Der har været 17 episoder med manglende budgetlovgivning siden 1977, og ingen af dem har resulteret i en økonomisk eller samfundsmæssig nedsmeltning. Det er dog ikke ensbetydende med, at alt kører upåvirket videre, og borgerne ikke kommer til at mærke konsekvenserne af, at de føderale myndigheder teoretisk set ikke har bemyndigelse til at bruge en eneste dollar. Der er konsekvenser, men der er også undtagelser - masser af undtagelser.

Avisen USA Today har ridset en lang række punkter op i en oversigt over, hvilken konsekvenser den manglende budgetlovgivning vil få - og ikke vil få. Herunder følger nogle af dem. Bemærk at det er det føderale budget, der er til diskussion, og ikke nødvendigvis de enkelte staters offentlige sektor, der bliver ramt.

Som tommelfingerregel kan man sige, at det kun er funktioner, der allerede er blevet stemplet »essentielle« - eller som man venter, de offentlige myndigheder vil lægge ind under den kategori - der fortsat vil være i drift i tilfælde af, der ikke er budgetlovgivning på plads. Dem er der mange af.

Talte dage for madordning

De føderale myndigheder står blandt andet for en del af kontanthjælpsystemet, veteranstøtteordningen og uddelingen af fødevarehjælp til fattige familier, og de ordninger fortsætter ufortrødent. Det gør de grundlæggende funktioner i skattevæsenet også, selvom man kan opleve, at man bliver sat på standby, hvis man har en ligningssag kørende.

Der er visse funktioner, der selv har penge til midlertidig drift. Deriblandt eksempelvis visse skolers madordninger og åbningen af nogle museer og teatre. Fælles for dem er dog, at de givetvis ikke har midler til at holde den kørende i mere end en måneds tid.

Og så er der er en lang række funktioner, hvor man venter, at en manglende budgetaftale vil betyde, at der vil blev kaldt medarbejdere ind til at lukke kontorerne og funktionerne ned - hvorefter medarbejderne vil blive sendt hjem, da der ikke er løn til dem.

Det drejer sig blandt andet om mange museer, biblioteker, offentlige kontorer og ministerier samt de føderalt styrede nationalparker. Med hensyn til sidstnævnte, så får man to dage til at rykke teltpælene op og skynde sig ud, hvis man har bevæget sig ind som vandreturs-campist. Herefter bliver portene lukket, og parkmedarbejderne går hjem - tilbage er kun bjørnene, pumaerne og de andre vilde dyr.

Landets magthavere vil også mærke til lukningerne, da såvel senatorer, medlemmer af Repræsentanternes hus som regeringens ministre må se nogle af deres føderalt betalte ansatte gå hjem. Det vil endda kunne mærkes helt ind i Det Hvide Hus. Præsident Barack Obama står til at sende langt de fleste af sine 90 personlige assistenter hjem. Kun 15 får lov til at blive.

Næste deadline: 17. oktober

Der er dog ét sted, hvor parlamentarikerne og ministrene ikke kommer til at mærke konsekvenser. Det er med hensyn til deres aflønning. Ingen af de stridslystne kamphaner kommer til at mærke konsekvenser på deres privatøkonomi, da det allerede ligger fast, at deres vederlag er stemplet som »essentielt«. Det er der givetvis nogle, der godt kunne tænke sig, ikke var tilfældet.

En af de ting, der bemærkelsesværdigt nok heller ikke bliver påvirket, er tilmeldingsmulighederne i den nye sundhedsreform, kaldet Obamacare, der politisk set er det største stridspunkt i Kongressen. Ordningens nye portal åbner tirsdag - budgetlovgivning eller ej.

Det er fire år siden, USA sidst havde en rigtig finanslov. Finanslovsystemet brød sammen som følge af politisk polaritet og parlamentarisk stridsånd, og lige siden har USA udelukkende kunnet fungere via korterevarende budgetaftaler. Budgetkrisen har ikke som sådan noget med det også meget omtalte gældsloft at gøre, der handler om, hvor stor gæld regeringen må optage. Den nuværende krise handler om, hvor meget regeringen må bruge.

Det ændrer dog ikke ved, at gældsloftforhandlingerne de seneste år har været præcis lige så giftige og svære som budgetforhandlingerne. Og konsekvenserne ved et sammenbrud er potentielt endnu større. Forhandlingerne om gældsloftet ventes at komme i gang snart, da USA menes at ville støde hovedet mod gældsloftet 17. oktober, skriver USA Today.

Dagens Gossip