Sådan reformeres erhvervsuddannelserne

Skrevet af admin

24/02/2014

Mest læste i dag

Hovedpunkterne i den nye reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen har indgået forlig om med alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten.

* Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i både dansk og matematik.

* Der bliver mulighed for optagelsesprøve- og samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse.

* De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsskolerne nedlægges, og der etableres fire hovedområder

* Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger.

* Undervisningen i grundforløbet foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et bedre ungdomsuddannelsesmiljø.

* Fordelene ved campusmiljøer, mellem for eksempel erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, skal udnyttes til gavn for et bedre ungdomsuddannelsesmiljø.

* Mere og bedre undervisning gennem et timeløft. Der bliver 25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016. Der bliver tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, mere differentieret undervisning, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling.

* 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag

* Eux indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag

* Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

* Mere fokus på vejledningsindsatsen

* Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10)

* Ny uddannelse: Kombineret ungdomsuddannelse til unge, som ikke har kompetencerne til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse

* Produktionsskolerne styrkes. Det samme gør uddannelsesgarantien.

* Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser

* På baggrund af en analyse drøfter gymnasie-forligskredsen ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.

Kilde: Undervisningsministeriet

/ritzau/