Sådan renser du din grill uden metalbørste

En kvinde fra Washington lærte på den lede måde, at grillbørster i metal ikke blot er upraktiske, men også potentielt livsfarlige.

Her har Dagens.dk samlet et par metoder til at rense grillen, uden at bruge børsten.

1. Den helt nemme - brug græs
Om sommeren er det nemmeste trick at lægge grillristen på græsplænen, når den er kølet af efter brug. Duggen og en gang nattesøvn ordner arbejdet for dig.

2. Den lidt sværere - brug brun sæbe
Tag et meget stærkt koncentrat af brun sæbe og smør grillristen godt ind. Læg derefter risten i en pose og lad den ligge i den natten over. Herefter skulle det være til at gnubbe og vaske resterne af.

3. Økometoden - brug en citron
Syren fra citronen opløser rester på grillristen. Tag en halv citron og kør den hen over risten. Vær grundig, så du kommer rundt overalt. Lad risten stå i mindst 10 minutter. Herefter skulle skidtet gerne have løsnet sig.

4. Nu skal skidtet dø-metoden - brug salmiakspiritus
Hvis skidtet sidder virkelig, virkelig godt fast på grillristen, kan du gå til yderligheden. Kom risten i en en plastiksæk. Tilsæt en sjat salmiakspiritus. Bind derefter posen og gå i seng. Dagen efter skulle den være nem at børste ren. NB: Lugt ikke til posens indhold!

Dagens Gossip