Sådan retter du op på et skidt førstehåndsindtryk

Veninden er sur, fordi du ikke ringede til hendes fødselsdag - men du knoklede på jobbet for at kunne nå at købe en gave til hende til senere.

Eller kollegaen er sur over, at du møder for sent - men du knoklede halvdelen af natten for at få en opgave færdig.

Socialpsykolog Heidi Grant Halvorson giver i en ny bog - No One Understands you and What to Do About it - sit bud på, hvordan man kan imødegå hverdagens misforståelser. Det skriver New York Magazine

Mange misforståelser handler ifølge hende dels om førstehåndsindtryk og dels om, at den, vi virkelig føler, vi er, ikke skinner klart igennem hele tiden.

Læs også: Forskere: Sådan giver din stemme det bedste førstehåndsindtryk

Derfor opfordrer hun til, at man beder en ven være ærlig. På den helt brutale facon.

- Tag fat i nogen, som du kender godt og stoler på. Det er lige meget hvem, men de skal have brugt en del tid med dig og være villige til at give dig ærlig feedback. Bed dem om at færdiggøre sætningen ‘Hvis jeg ikke kendte dig godt, ville jeg tro…’

Den ærlige feedback kan - bevares - gøre ondt. Men den kan give et billede af, hvordan folk misforstår dig. Når du har en idé om, hvordan du kan blive opfattet, kan du også gøre noget ved det.

Til det mener Heidi Grant Halvorsen der er to metoder: Bombe-metoen eller samarbejdsmetoden.

Bombemetoden bør kun bruges, hvis du ved præcis, hvordan du er blevet misforstået og gerne vil rette op på det.

- Bombardér personen med beviser på, at de har misforstået dig og få deres opmærksomhed, siger hun.

Læs også: 3 ting I ikke skal tale om på første date

Den metode kan dog også tage temmelig lang tid. Hvis du for eksempel henter kaffe til en kollega, der tror, du er egoistisk, er det ikke nok at gøre det én gang. Så kan de tro, at du manipulerer dem.

Men hvis du modbeviser, at du er egoist igen og igen, kan du ofte vende billedet af dig.

Samarbejdsmetoden handler om at sætte dig selv i en situation, hvor du skal samarbejde med den person, som har fået et fejlagtigt indtryk af dig.

- Med andre ord afhænger deres præstation på en eller anden måde af dig, siger Heidi Grant Halvorson.

Når vi arbejder sammen, er vi nemlig nødt til at forstå den andens opførsel. Det øger muligheden for at ændre et slet førstehåndsindtryk til et bedre andenhåndsindtryk.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip

Dagens TV