Sådan ser du om din mand har en depression

En ny undersøgelse, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet JAMA Psychiatry, viser, at mænds symptomer på en depression kan være væsentlig forskellige fra kvinders.

Forskerne har gennemgået et stort datamateriale fra den amerikanske National Comorbidity Survey Replication, der er en stor mængde indsamlet data blandt amerikanerne.

Henriette Zobel havde en depression. Sådan kom hun tilbage, se mere på Soendag.dk

Mænd har også de gængse symptomer

Konklusionen på forskernes analyse er, at mænd er langt mere tilbøjelige til at udvise vrede, risikovillig adfærd og misbrug af den ene eller anden slags end kvinder.

De har dog som oftest også nogle af de symptomer, man normalt forbinder med en depression så som tristesse, modløshed, social isolation samt søvnforstyrrelser.

- Det er ikke sådan, at mænd overhovedet ikke viser de gængse depressionssymptomer, men de er i konflikt med den her stærke følelse af maskulinitet, siger Lisa Martin, adjunkt ved University of Michigan en af forskerne bag undersøgelsen, til Womenshealthmag.com.

Sådan griber du det an

Hvis du er i tvivl om, din mand måske har en depression, så skal du ifølge Lisa Martin blandt andet lægge mærke til, om han udviser stor vrede mod omverden, og at det er usædvanligt.

Måske er han også begyndt at træne overdrevent meget eller at gøre ting, som han plejer at være sammen med andre om – fx dig.

Den mørke tid er nær. Få 8 tips til at undgå en vinterdepression på Femina.dk

Hvis du gerne vil tale med ham om det, er det vigtigt, du griber det forsigtigt an.

Lisa Martin anbefaler, at du taler med ham om det i indirekte vendinger først og prøver at lade være med at få det til at lyde angribende. Forvent, at han vil forsvare sig.

- Mange tror slet ikke rigtigt på, at mænd kan blive deprimerede, så vi er nødt til at være kreative i sproget, og i hvilken tilgang, vi benytter, siger Lisa Martin.

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip

Dagens TV