Sådan skyder du genvej til kvindens hjerte

Blomster er en favorit, når det kommer til at charmere kvinder.

De bliver nemlig mere modtagelige for romantik, når der er blomster blandet ind i charmeoffensiven.

Faktisk vandt blomster over så attraktive input som smukke kvindesko og syndige kager, når det kom til at forføre de intetanende kvinder, der var med i en stor fransk undersøgelse, der kom med den måske ikke så overraskende konklusion, at blomster og romantik hænger sammen.



Du kan se, hvad din blomsterbuket siger om dig her


Indsamling af kvinders telefonnumre

Bag undersøgelsen stod en gruppe forskningspsykologer fra universitet i Bretagne i Frankrig. Universitet bad fem attraktive unge mænd opsøge yngre kvinder mellem 18 og 25 år, der var ude at handle alene.

Mændene skulle præsentere sig for hver kvinde med sit fornavn, sige til hende, at hun så godt ud samt bede om hendes telefonnummer.

Undersøgelsen blev udført foran en blomsterbutik, en skobutik med damesko og et bageri - og målet var at se, hvor mange telefonnumre, de unge mænd kunne skaffe hvert sted. 


Se hvordan, du laver hjemmelavet hindbærsnaps her



Resultatet var tydeligt. Af de 600 adspurgte kvinder i undersøgelsen, var omkring en fjerdedel (144) villige til at give manden deres nummer, hvis de blev bedt om det uden for en blomsterbutik.

Til sammenligning var det blot én ud af syv (90), der faldt for henvendelsen foran bageriet, og en ud af ti foran skobutikken.

Blomster = romantik
Forskerne, der har offentliggjort deres resultater i The Journal of Social Psychology, konkluderede, at tilstedeværelsen af blomster gør folk mere åbne for romantik.

En af årsagerne kan være, at folk på forhånd forbinder blomster med kærlighed og romantik og derfor automatisk er sporet ind på den tankegang og derfor også mere modtagelige for smiger, når de er i nærheden af en blomsterbutik. 


Dagens Gossip