Sådan slipper du af med poser under øjnene

Skrevet af Aller Media

27/02/2014

Dagens topnyheder

Du vågner gang på gang med mørke rander under øjnene og hud, der poser. Det er ikke bare træls, det får dig også til at se mere slidt ud, end du måske føler dig. Der er meget kosmetik, der kan hjælpe med at skjule problemet, men du kan også prøve at formindske det af naturlige veje. 



Derfor skal du spise yoghurt hver dag – se svaret på udeoghjemme.dk 



Små ting du kan gøre


Fast læge på Ude og Hjemme, Jerk W. Langer slår fast, at der ikke findes en mirakelkur mod mørke rander. Til gengæld kan han give nogle få gode råd, som i hvert fald kan hjælpe med at reducere væskeophobningerne under øjnene, styrke bindevævet i den fine hud og modvirke skader fra solens uv-stråler, som alt sammen er med til at forværre poserne under øjnene.



Det gør rygning ved dine rynker. Se mere på udeoghjemme.dk
 


Han giver disse råd:



-Sov med hovedet lidt højere på en ekstra pude om natten, så væske ikke hober sig op under øjnene.



- Skær ned på saltindtaget, der ellers binder væsken.



- Drik godt med vand i dagens løb. Dehydrering forværrer poserne.



- Beskyt huden med fugtighedscreme samt i sommerhalvåret med en effektiv solbeskyttelsesfaktor.



- Rygning nedsætter hudens blodforsyning og fremkalder et ældet rygeransigt.



- I en akut krisesituation kan du benytte en creme med troldnød, der virker sammentrækkende. Men cremen bør ikke anvendes dagligt, for så vænner huden sig til den, så poserne kan forværres uden. Cremen er egentlig tiltænkt hæmorider.

Af redaktionen, udeoghjemme.dk, redigeret af Mette Skøtt/NewsDesk, Aller Media