Sådan tackler du din tandlægeskræk

Svedige håndflader. Hjertebanken. Svært ved at trække vejret. Det er ingen fornøjelse, når det igen er tid til et eftersyn hos tandlægen. I hvert fald ikke for den del af befolkningen, der lider af tandlægeskræk.



Og ifølge cheftandlæge Jesper Gilling fra Tandlægerne i Studiestræde i København er omkring 10% af os så kede af at gå til tandlæge, at det kan betegnes som en slags fobi. Det kan der heldigvis rettes op på, mener han.

Dine tænder afslører hvem du er – lær at forstå dine tænder på Q.dk

Tandlægeskræk er tillært – men kan behandles


Jesper Gilling mener nemlig selv at have knækket koden.


- Det handler hverken om masser af lattergas, sløvende medicin eller bedøvende indsprøjtninger, men om at erkende, at tandlægeskrækken er en tillært refleks, der kan afhjælpes, siger han til Oestrogen.dk.

Dét gør Gilling selv ved at behandle tandlægeskrækken med afsæt i kognitive, neurofysiologiske og psykologiske principper. Og så er der faktisk en hel del, du selv kan gøre for at komme din tandlægeskræk til livs.

PSYKOLOG: Bliv ven med din angst. Læs mere på oestrogen.dk

Jesper Gillings ti tips til at håndtere tandlægeskræk:

1. Erkend, at du lider af tandlægeskræk – eller angst.



2. Undersøg markedet, find en tandlæge, som er specialist i tandlægeskræk og forhør dig evt. hos venner.



3. Besøg en tandlæge, som gerne dedikerer det første tandlægebesøg til en afklarende snak – med mindre du har rigtig ondt og kræver behandling med det samme. 



4. Beløn dig selv, når du har bestilt tid, i stedet for at være flov over du først handler nu, informer en god ven om din tid og din beslutning. Aftal evt. at mødes efter tandlægebesøget.



5. Sørg for, du får en tidlig tid, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Spis morgenmad, selvom du ikke har appetit. Drik højst een kop kaffe.



6. Aftal med tandlægen, at han/hun fortæller om sine holdninger til tandlægeskræk. Bed om at få lavet et overblik over dine tænders tilstand, så der kan blive lavet en plan. 



7. Sørg for at aftale, at der ikke må bores, hvis det gør ondt. Få altid bedøvelse. Bevar kontrollen, så du kan bede om en pause, når du har brug for det. Få hjælp til at vedligeholde et dybt og regelmæssigt åndedræt. 



8. Få afklaring omkring økonomi og den videre plan. Få en ny tid så hurtigt som muligt, så er læringseffekten bedre.



9. Vær stolt over du har klaret dit første besøg.



10. Vurdér tandlægen ud fra, om dét, der bliver sagt - og evt. står - på hjemmesiden også er det, der sker.

Af Lonnie Kjer, Oestrogen.dk/NewsDesk  Aller Media

Dagens Gossip