Sådan vil forskere smadre effekten af hash

Skrevet af Videnskab.dk

16/01/2014

Dagens topnyheder

Af Videnskab.dk

Hvis du indtager cannabis – eller hash, som det også kaldes - på daglig basis over en længere periode, så gør det nogle mennesker afhængige. Men i modsætning til alkoholafhængighed og heroinafhængighed, så eksisterer der lige nu ikke et lægemiddel, som kan hjælpe den hashafhængige ud af misbruget.

En ny undersøgelse viser dog, at et stof, der findes i rottehjerner, både kan mindske hash-rusen, den svækkede hukommelse og den øgede appetit, der følger i kølvandet på et hashindtag. Undersøgelsen peger samtidig på, at stoffet har samme virkning på mennesker.

Det skriver Videnskab.dk

Det kan være godt nyt for hashmisbrugere, mener forskerne bag undersøgelsen. De håber nemlig, at den nye viden vil føre til udviklingen af et lægemiddel til mennesker, der kan afhjælpe hashforgiftning, i tilfælde af for høj dosis, men også fjerne den behagelige rus fra misbrugeren – og dermed motivationen for at indtage hash. 

»Denne omfattende og flotte undersøgelse giver os en lovende indsigt i, hvad der skal til for at dæmpe effekten af hash på hjernens nerveceller,« siger Harald S. Hansen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet. Han har ikke selv medvirket i undersøgelsen.

Læs også hos Videnskab.dk: Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

Den internationale forskergruppe med Pier Vincenzo Piazza fra Bordeaux Universitet i spidsen gav i undersøgelsen en gruppe rotter forskellige stoffer, som heroin, kokain og hash, og studerede derefter stoffernes effekt på dyrenes hjerne.

De kunne se, at rotterne udskilte 3.000 procent mere af steroidstoffet pregnenolon ved indtag af hash fremfor andre stoffer.

Ved at studere rotternes nerveceller nærmere kunne de se, at pregnenolon satte sig på cellernes receptorer og dæmpede det aktive stof i hash – THC – og hindrede på den måde THC i at påvirke cellerne i lige så høj grad.

Læs også hos Videnskab.dk: Hash giver varige skader i hjernen