Sådan ville dit ægteskab se ud - hvis du virkelig levede efter Biblen

Et argument, der ofte bliver brugt mod at tillade ægteskab mellem folk af samme køn, er, at det er et angreb på det kristne ægteskab.

Ved det forstås et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Hverken mere eller mindre eller andre konstellationer.

Men hvordan ser ægteskabet egentlig ud i biblen?

Det har psykologen Valerie Tarico sat på spidsen i en kronik i The Independent. Indlægget er skrevet i kølvandet på en sag fra USA, hvor ansat ved et offentligt kontor i Kentucky nægter at give vielsesattester til homoseksuelle par.

Nu går psykologens modsvar sin sejrsgang på nettet. For selvom biblen ikke tillader ægteskab mellem to af samme køn, er der ifølge hende en stor mangfoldighed i andre muligheder. Især, hvis man kigger i Det Gamle Testamente.

1. Polygami
Flerkoneri er udbredt i biblen. Så hvis du er mand og vitterligt lever efter biblen, er det en mulighed at tage mere end én kone.

Det er dog ikke tilladt for kvinder - og heller ikke ifølge dansk lovgivning. Men ikke desto mindre er der mange referencer til polygami i Biblen.

2. Sex-slaver
Skulle du ikke så meget have lyst til flerkoneri, er der forskellige instruktioner på, hvordan du kan anskaffe dig en sexslave.

For eksempel beder Gud i det gamle testamente jøderne om at dræbe en rivalerende stamme og slå alle ihjel - undtagen de uberørte piger. De måtte altså ifølge Biblen gerne beholde jomfruerne til sig selv.

4. Incest
Generelt er Biblen ikke så glad for incest, men der er undtagelser til reglen.

For eksempel var Abraham og Sarah halvsøskende, og på et tidspunkt drikker Lots døtre ham fuld og forgriber sig på ham. De får senere drengebørn.

5. Brorens enke
Der er ikke så meget muligheder som pligter for mænd, hvis brødre dør og efterlader sig kone og børn.

Hvis din bror dør og efterlader sig en enke, som han ikke har fået børn med, er det din pligt at gøre enken gravid.

Onan - hvis navn er ophav til ordet “onani” - bliver slået ihjel af Gud, fordi han foretrækker at “kaste sin sæd på jorden” i stedet for at tage sig af sin brors børn.

6. Voldtægtsofret
I Det Gamle Testamente kan en jødisk pige, som bliver voldtaget, blive solgt til sin voldtægtsmand.

Han skal tvinges til at beholde hende, fordi hun er blevet ydmyget.

Moral ændrer sig
Valerie Taricos pointe med indlægget er selvfølgelig at vise, at moral ikke er en konstant størrelse, men ændrer sig over tid.

Derfor mener hun ikke, at man kan afskære homoseksuelle fra at gifte sig.

- Homoægteskaber er en del af en bredere samtale, og modstand fra konservative kristne har meget lidt at gøre med bibelsk monogami, mener hun.

Læs hele hendes indlæg her.

Dagens Gossip