Sæddonor-sagen

Berlingske fortalte søndag, hvordan den tidligere sæddonor Henrik Koch forgæves havde forsøgt at advare et ukendt antal donorbørn om en arvelig kræftform, som han giver videre til halvdelen af sine børn. I 1997 lukkede et selvbestaltet lægeudvalg sagen ned, da man antog, at Henrik Kochs sæd var spredt ud blandt 500 familier i Danmark, Island, Norge og Færøerne.

Men så bredt behøvede man ikke at lede efter børnene, kunne Berlingske mandag fortælle. For Henrik Koch havde kun doneret sæd på Hvidovre Hospital og ikke i Central Sædbank, som læge­udvalget antog.

Nu havner sagen igen på Sundheds­styrelsens bord, da styrelsen i 1997 lænede sig op af det arbejde, som lægeudvalget kom frem til, uden at undersøge sagen selv.

Dagens Gossip