Sæl lapper rundt på kørebanen ved Esbjerg

Det er glat, og politiet har fortrinsvis fokus på bilister, der skøjter rundt på vejene. Men mandag formiddag fik Syd- og Sønderjyllands Politi pludselig andet at se til.

Klokken 10 bragte det en lidt udsædvanlig advarsel på Twitter.

- Sæl på afveje. En sæl luffer rundt på kørebane, cykelsti og mark på Tjæreborgvej syd for Esbjerg. Vildtkonsulent tilkaldt.

Sælen var kommet usædvanligt langt ind i landet. Halvanden kilometer fra stranden, skriver tv2.dk.

- Den har krydset et dige, og så er den kommet ind på kørebanen og cykelstien. Vi havde en patrulje forbi, og vi var ved at tilkalde en vildkonsulent, men midt i det hele, luffede den ind over en mark og forsvandt, siger vagtchef Bjørn Pedersen til tv2.dk.

Ifølge vagtchefen er der intet, der tyder på, at dyret er sygt, og da det ikke længere er til fare for trafikken, dropper politiet sagen.

Dagens Gossip