Sæsonen for badetøj nærmer sig

Det varme vejr har nok også fået mange – specielt kvinder – til at spekulere i denne sæsons badetøj og de nyeste tendenser.

Wiki badetøj – dansk design og kvalitet
Hvis du spekulerer i bademode anno 2016, og ikke helt ved, om du skal vælge badedragt, bikini eller måske en tankini, når turen går mod stranden, kan Wiki badetøj måske være noget for dig. Wiki badetøj er moderne og tidløst badetøj med 100 % dansk ophav. Dermed får du med Wiki badetøj et produkt, der hylder den danske designfilosofi – en filosofi vi jo er ret berømte for ude i verden – og som kan bide skeer- og konkurrere med de store internationale modebrands som bl.a. Gucci, D&G eller Prada.

Wiki badetøj er således et oplagt valg til dig, der endnu ikke har afstemt bikini/badedragts gaderoben.

Badetøj til kvinder må gerne være farverigt
Moden og tendenserne indenfor badetøj ændrer sig hele tiden. Sådan er det med al mode og fashion, men hvor det ofte har været ensfarvede bikinier – gerne i sort eller hvid – der har prydet badegæsterne på de danske strande, er der kommet en ny tendens til at smide lidt mere spræl og farve ind i stoffet. Badetøj er blevet mere spraglet, dristigt og legesygt, at se på, hvor det tidligere har været meget enkelt og (vil nogen mene) måske en smule kønsløst. Men sommeren betyder lys, liv og glade dage, og det kan man i den grad fornemme på de seneste års badetøjskollektioner. Det er blevet mere end ok, at skille sig fra mængden og for alvor sætte kulør på strandturen.

Om man kan lide den nye tendens er naturligvis en smagssag, men det gør unægteligt turen til kysten en hel del mere festlig, at vi ikke kun begiver os derned i helt ensfarvede badedragter og lader det være op til børnene, at sætte lidt kulør på det hele.

Mændene skruer ned for surfer-stilen
For en 8-10 år siden, var det hotteste hotte indenfor badetøj til mænd, de såkaldte surfershorts, der udover at være utroligt lange for shorts at være, også var exceptionelt farverige. Det skulle være knaldfarver med blomstrede mønstre i stærke kontraster. Men tiderne skifter, og selvom man stadig godt kan se og erhverve sig de såkaldte surfershorts, er tendensen i dag i langt højere grad, at mænds badeshorts gerne skal være en smule mere diskrete, hvormed de går i den diametralt modsatte grøft end kvinderne.

Badetøj til mænd skal være et par badeshorts i almindelig shorts-længde. Det vil sige til ca. midt på låret, og de skal gerne være forholdsvis diskrete. Enten helt ensfarvede eller med et diskret mønster i en komplimenterende farve til badetøjets grundfarve. Det kunne f.eks. være et par marineblå badeshorts med et ternet mønster i en anden blå nuance.

Uanset hvilket badetøj du er mest til, så husk at nyde nogle strandture i løbet af sommeren, og husk de 5 baderåd.

Dagens Gossip

Dagens TV