Sæsonens første trænerfyring i Premier League

Italienske Paolo Di Canio har aldrig været bleg for at tage opmærksomheden både på og udenfor banen i sin karriere som spiller og træner.

Men nu er han fortid som manager i den nordengelske Premier League-klub Sunderland, der søndag bekræfter fyringen.

Paolo Di Canio og Sunderland tabte lørdag 0-3 til West Bromwich Albion og indtager ligaens sidsteplads med blot et enkelt point og en målscore på 3-11 efter fem kampe.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Paolo Di Canio fik kun omkring seks måneder på posten, efter han i sidste sæson kom til Sunderland og var med til at sikre holdet overlevelse i landets bedste række, efter forgængeren Martin O'Neill blev fyret.

Paolo Di Canio nåede at vinde tre ud af 13 kampe med Sunderland, siden han i marts blev ansat. Han har også bemærket sig ved at hænge sine spillere ud offentligt. Blandt andre anfører John O'Shea fik en hård omtale, efter en dum udvisning i 1-3-nederlaget til Crystal Palace i august.

Den tidligere Sunderland-spiller og nuværende træner Kevin Ball overtager holdet midlertidigt i Capital One Cup-kampen mod Peterborough tirsdag aften.

Dagens Gossip

Dagens TV