Safari og sambarytmer hitter hos eventyrlystne danskere

Mange danskere er generelt rigtig glade for at rejse i Europa, men hos et af verdens største flyselskaber, British Airways, med forbindelser over det meste af verden, oplever man en stigende tendens blandt danskerne. Vi er blevet mere modige og eksotiske i vores ferievalg.

Også på globalt plan oplever British Airways at deres rejsende vælger atypiske rejsedestinationer. Her er Afrika den nye spiller, og især tre destinationer skiller sig ud som nye steder at rejse til - det gælder, Uganda, Kenya og Zambia.

- Vi ser en øgning i antallet af rejsende til både, Uganda, Kenya og Zambia. Alle tre destinationer byder på enestående oplevelser som safari med ”the big five”, riverrafting og en tur i varmluftsballon over savannen, som ikke fås mange andre steder i verden. Derudover har Uganda, også kaldet ”Afrikas Perle”, vist tegn på at være en unik oplevelse med en venlig lokalbefolkning, smukke vandfald og vilde savanner, siger Peter Rasmussen.

USA er stadig et hit og Sydamerika følger trop

- Når det gælder de mere eksotiske feriedestinationer, med længere rejsetid uden for Europa, har danskerne altid været vilde med New York. Med flyruter til USA’s vestkyst er byer som San Francisco, San Diego og Los Angeles virkelig steget i popularitet, og sidstnævnte rute får fornøjelse af de nye A380 fly, som bliver sat ind fra midten af oktober.

- Der er stor efterspørgsel blandt danskerne på disse destinationer som kan flyve direkte til med os over London. Vestkystens solrige og varme vejr samt den gode dollarkurs spiller formentlig ind på danskernes ændrede vaner, fortæller Peter Rasmussen, som er chef for British Airways i Nordeuropa.

Han tilføjer, at danskerne også har fået øjnene op for Sydamerika, hvor især byer som Buenos Aires og Rio de Janeiro er populære. Hvor også British Airways’ partner Iberia flyver til flere gange dagligt. Peter Rasmussen peger på en kombination af fornyet rejselyst og efterlysning af uopdagede destinationer samt øget tilgængelighed af lange flyruter til en attraktiv pris som medvirkende årsager.

Dagens Gossip