Safaripark nægter gæster i dyreprint adgang

Her beder de nemlig deres gæster om ikke at være iført tøj, der får dem til at ligne en tiger, leopard, gepard eller giraf. Det forvirrer og skræmmer nemlig dyrene, skriver avisen The Guardian.

Dyrepasserne i safariparken oplevede en forskel i dyrenes adfærd, efter at de oprettede et område, hvor dyrene går frit omkring. Her er det muligt for gæsterne at køre off-road blandt dyrene, hvilket har fået dyrene til at løbe væk eller forsøge at kommunikere med gæsterne.

»Dyrene bliver forvirrede, når de ser, hvad der ligner zebraer og giraffer, der kører rundt i terrænet,« siger Natalie Dilloway, der er talsmand for dyreparken, til The Guardian.

Derfor har safariparken nu hyret medarbejdere til at stoppe de folk, der ligner et dyr, og give dem en grå kedeldragt på i stedet.

»Den værste ting, du kan gøre, er at læne dig ind i løve- eller tigerindhegningen i et zebraprintet outfit,« advarer dyreadfærdsekspert dr. Candy d’Sa.

Dagens Gossip

Dagens TV