Det er bemærkelsesværdigt, at man lovgiver på baggrund af en enkelt sag.
Det siger lektor Peter Starup, juridisk fakultet på Syddansk Universitet.
Det sker, efter at sagen om den syvårige Im, der er uvist til Thailand, er kommet på den politiske dagsorden.
Justitsminister Morten Bødskov (S) er parat til at diskutere en lovændring, der kan få betydning for Im og hendes mor, der er udvist til Thailand, efter at pigens stedfar er død i 2012. Im har været i Danmark i seks år.
Det undrer Peter Starup, at regeringen ikke har tænkt over lovens konsekvenser, før sagen bliver taget op i medierne.
- Skærpelsen kom i 2002, og den nye regering har ikke gjort noget ved det, selv om man har vidst, at sådan en sag kunne opstå, siger han og fortsætter:
- Hvorfor vil man pludselig lovgive om sådan en sag, fordi den kommer i pressen. Hvad med alle de andre børn, der er havnet i en lige så ulykkelig situation som Im.
Ifølge Peter Starup var det op gennem 1990'erne nok, at man havde opholdt sig i Danmark i to år, senere tre år, for at kunne beholde sin opholdstilladelse.
- Så i 2002 lavede man loven om, så man skulle være her i syv år som hovedregel. Det år tog man det første store skridt, så hvorfor har man ikke tænkt på det noget før, siger han.
- Nu er det synd for Im, fordi hendes stedfar døde, men hvad så med alle de børn, der er blevet sendt ud, fordi deres forældre er blevet skilt eller har fået inddraget deres humanitære opholdstilladelse.
- Det er vel også synd for dem?
Han mener, at det virker populistisk, at man lige piller IM ud, fordi hun har været i medierne og har en handlekraftig støttegruppe.
- Det er bemærkelsesværdigt, at man lovgiver på baggrund af en enkelt sag, når der er andre børn, der af andre årsager kommer i en lignende situation.
Men juridisk kan man sagtens lave en lov med tilbagevirkende kraft, hvor man opstiller nogle håndfaste betingelser for opholdstilladelse, siger Peter Starup.
/ritzau/
